...
Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)
Virksomhed
Ledige

Jeg er opsagt, men ikke fratrådt


For dig, som er blevet opsagt i dit nuværende job, men endnu ikke er fratrådt, er der flere muligheder. Kontakt VEU-centret hurtigst muligt, efter at du er blevet opsagt. Det gør det nemmere for os at hjælpe dig hurtigt og effektivt videre.
 
Mange virksomheder er villige til at betale for efteruddannelse af opsagte medarbejdere. Spørg din leder eller tillidsrepræsentant, hvordan det er hos jer. Hvis det er muligt, kan du tilmelde dig et arbejdsmarkedskursus eller et uddannelsesforløb. Kontakt VEU-centret for at høre, hvad der er muligt. Inden endelig tilmelding bør du sikre dig en ekstra gang, at din arbejdsgiver er med på idéen.
 
Arbejdsmarkedsuddannelse 
Er du dagpengeforsikret, har du ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse, når du bliver ledig. På efteruddannelse.dk kan du se hvilke kurser, der er oprettet og hvor. Vi anbefaler, at du i god tid, før du bliver ledig, planlægger, hvad du kunne tænke dig, og er du i tvivl, så kontakt VEU-centret på 70 10 10 75.
 
Realkompetencevurdering (RKV)
Har du brug for at få et overblik over det, du kan? Få hjælp i VEU-centret. Vores vejledere tager en snak med dig og finder ud af, hvad du gerne vil, og hvad du skal bruge for at komme videre. Der er mulighed for at få lavet en kortlægning af dine samlede kompetencer (arbejde, fritid, uddannelse). Læs mere om realkompetencevurdering.
 
Dansk og matematik
Har du brug for at styrke dine færdigheder i dansk og matematik? Du har mulighed for at deltage i forberedende voksenundervisning, mens du arbejder (min. 3 timer pr. uge). Din arbejdsgiver kan søge om lønrefusion for dig.
Undervisningen foregår bl.a. på VUC. Find dit nærmeste VUC. Læs mere om Forberedende Voksenundervisning.
 
Jobskifte
Overvejer du at skifte job og tage en ny uddannelse? På ug.dk kan du se, hvilke uddannelser der findes, og du kan søge på alle typer uddannelser.
 
Har du spørgsmål om uddannelse, kan du chatte med vejledere på eVejledning.dk – åbningstiderne fremgår af hjemmesiden. Her er både aften- og weekendåbent.

Er du interesseret i at læse videre på en videregående uddannelse, kan du også kontakte studievalg.dk. Her kan du få overblik over studier og studieøkonomi. Der er mulighed for åben vejledning i de større byer. 
Kontakt
VEU-center Vestsjælland
Svært ved...
Få papir på...
Kom videre med...
Læsning og matematik?
Dit VEU-center kan vejlede dig til, hvordan du bliver bedre til at læse, stave, skrive eller regne. Forberedende Voksenundervisning (FVU) er et tilbud til alle voksne, der kan have gavn af det.
FVU
Det du kan
Tænker du opkvalificering inden for dit jobområde eller et brancheskift til et område, hvor der er ledige jobs?
Vi kan hjælpe dig med at afkorte vejen gennem en realkompetencevurdering.
RKV
Efteruddannelse
Alle kan optages på en arbejdsmarkedsuddannelse (AMU).
AMU dækker alt fra korte kurser til længere forløb, og dækker alle brancher på forskellige niveauer.
AMU
VEU-center Vestsjælland | Bredahlsgade 1 - 4200 Slagelse