Få vurderet dine kompetencer

plus

...og få papir på det, du kan

Vil du have papir på alt det, du allerede kan, er der hjælp at hente.

Du kan få vurderet dine realkompetencer.

Realkompetencer er din samlede viden, færdigheder og kompetencer, uanset hvor og hvordan du har fået dem.

Inden du beslutter, hvilket kursus eller uddannelse, du skal vælge, kan du få vurderet, hvad du rent faktisk har brug for.

Vurderingen er gratis og kan foretages inden for de fag og fagniveauer, som udbydes af den enkelte uddannelsesinstitution.

Sådan gør du...

En realkompetencevurdering (RKV) foregår typisk på følgende måde:

  • Du samler dokumentation* på det, du kan og ved
  • Du henvender dig til uddannelsesinstitutionen
  • Du inviteres til en indledende samtale om dine muligheder med en vejleder
  • Du kommer til kompetencevurdering på uddannelsesinstitutionen
  • Kompetencevurderingen vil vise om du kan få anerkendelse af dine kompetencer i form af kompetencebevis eller uddannelsesbevis**
  • Du får udarbejdet en uddannelsesplan målrettet dit uddannelsesbehov og –ønske

*Dokumentation kan være uddannelsesbeviser, kursusbeviser, arbejdsplads­udtalelser, dine erfaringer fra foreningsarbejde, tillidsmandshverv og meget mere.

**Kompetencebeviset kan omfatte dele af et fag, et helt fag eller dele af en uddannelse afhængig af hvilken type uddannelse, der er tale om.
Hvis en ansøger får sin realkompetence vurderet til at svare til en hel uddannelse, udstedes der et uddannelsesbevis.

Du kan evt. også bruge "Min Kompetetencemappe" som dit hjælpe­værktøj. Læs mere om værktøjet her. 

plus

Forløbet kan illustreres således

Kom igang...

Skolerne i VEU-centret tilbyder kompetencevurderinger inden for flere uddannelser

  • AVU og HF – Almen Voksenuddannelse og gymnasial uddannelse
  • AMU – Arbejdsmarkedsuddannelse
  • EUD - Erhvervsuddannelse

Læs mere her...

Uddannelsesplanlægning i virksomheden

Den individuelle kompetencevurdering - IKV - kan benyttes i den samlede strategi for udvikling og uddannelse af medarbejderne på arbejdspladsen. 

Kontakt dit VEU-center. Vi hjælper gerne med at lave uddannelsesplanlægning for virksomheden og de enkelte medarbejdere.