Uddannelsesløft til ledige

Er du ledig dagpengemodtager, over 30 år og ufaglært eller faglært med en forældet uddannelse?

Så har du mulighed for at få en faglært uddannelse, mens du er på dagpenge, under ordningen uddannelsesløft.

Som udgangspunkt skal du nå at tage uddannelsen inden for dagpengeperioden. Dog er der mulighed for at gøre 1/5 af uddannelsen færdig efter dagpengeperidoden; det skal du gøre på de almindelige vilkår.

Under uddannelsesløftet får du 80% af dagpengene. Du kan låne op til 100% i din a-kasse. Der er nogle uddannelser, hvor du kan få 100% af dagpengene. Det er der, hvor der er mangel på arbejdskraft. Se listen nedenfor i den tilknyttede fil.

Mens du deltager i uddannelsesløftet skal du ikke stå til rådighed for job og søge job.

Det er jobcentret, der skal bevilge uddannelsen.

Det er a-kassen, der udbetaler dagpenge og eventuel befordring, mens du er i uddannelse.


Læs de nærmere regler for uddannelsesløftet på STARS hjemmeside.

Tilknyttet fil:
Uddannelsesløft - positivliste (521 kB)

Du skal vurderes inden uddannelsesløft

Som et led i uddannelsesløftet har du som ufaglært ret til en realkompetencevurdering (RKV). Her får du vurderet dine kompetencer på baggrund af din hidtidige arbejdserfaring og kurser.

Vurderingen kan bruges til at afklare, hvad du mangler af praktik eller kurser for at kunne få en faglært uddannelse.

Du vil blive vurderet af den uddannelsesinstitution, som har uddannelser indenfor det område, du har arbejdserfaring indenfor.

VEU-center Vestsjælland | veu@veucentervestsj.dk | Bredahlsgade 1 B | 4200 Slagelse | Persondatapolitik på hjemmesiden | © 2018 Facebook Linkedin